Din kaffemaskine på internettet

Man hører ofte om internet of things, IOT, smart-ting, iTing eller nogle helt tredje benævnelser for ting, som er koblet til internettet. For få år siden, ville det virke meget fremmed, at man skulle koble eksempelvis en kaffemaskine på internettet.

Indrømmet, det er også stadig muligt at lave en god kop kaffe uden at have sin kaffemaskine koblet til internettet. Det har man gjort i mange år, og det vil i sig selv nok også være muligt mange år fremadrettet.
Men derfor kan man stadig tilføje funktioner, som skulle gøre at kaffemaskinen bliver bare lidt smartere. Jeg har ikke helt gennemskuet hvorfor, men det er måske i virkeligheden hele pointen. Man behøver ikke, at have gennemskuet det færdige produkt eller den endelige løsning. Netop opkoblingen til internettet gør nemlig, at man løbende vil kunne lave forbedringer på produktet.

Det er måske netop dér det smarte kommer ind i ligningen. Jeg har ikke umiddelbart planer om, at skulle købe en internetopkoblet kaffemaskine, men hvem ved – måske det en dag sket ikke er muligt at købe en traditionel dum kaffemaskine længere?